|
Eksotisk smykkeserie fra Maro Design, Nairobi, Kenya.
Det er en raffineret og iøjnefaldende smykkeserie af naturmaterialer, som Haugland Collection præsenterer.
Smykkerne er designet og forarbejdet lokalt i Nairobi i Kenya af designeren Marie Rose, som Haugland Collection har indledt et tæt samarbejde med om smykkeserien.
Materialerne til smykkerne laves så vidt muligt af genbrugsmaterialer og altid fra lokale firmaer i Nairobi. Firmaet Maro Design har eksisteret siden 2001 og har 17 ansatte, hovedsageligt alenemødre. De ansatte får en god løn og kan derfor forsørge deres familie og sende deres børn i skole. I alt tager firmaet hånd om ca. 100 personer.
Der er tale om en smykkeserie, som ellers ikke ses på de nordlige breddegrader, men stilen passer godt med den nye trend med enkle smykker i naturmaterialer.
Smykkeserien er forarbejdet ben og horn samt koraller, sølv og aluminium. Mens korallerne er røde, er de øvrige smykkedele hvide, grå eller sorte.
Typisk for Marie-Roses designs er, at hun får det bedste frem i de udvalgte materialer, og kvaliteten af det færdige produkt er høj.
Smykkeserien omfatter halssmykker, armbånd og øreringe og tilbydes i både en blankpoleret og en mat serie. Selve kæderne er i sølv, stål og aluminium.
- Smykkerne fuldender på en flot måde indtrykket af vores kollektion af tøj, siger Kristian Haugland, Haugland Collection. Kollektionen af tøj og smykker sælges i butikker over hele landet og i Norge, Sverige, Tyskland og Storbritanien.
Yderligere oplysninger på tlf. 26 12 93 16
|