Dansk
English
Home
Sitemap
Contact
Haugland Collection

Materialer

Hør
 
Hør har en meget lang levetid, hvis det bliver behandlet korrekt. Man skal være opmærksom på ikke at udpine hørren, med almindeligt vaskemiddel.
 
Hør bør kun vaskes i uldshampoo, uldsæbe eller gammeldags sæbespåner, i hånden eller i maskine på uldprogram. Ved kun at bruge disse sæber imprægnerer man hørren, så den ikke krøller så meget, og det vil være nok at stryge den ganske let – gerne i let fugtig tilstand.
 
Det er bedst at lufttørre hør, gerne udendørs i en let brise, dette blødgør hørren lidt.
Ved ovenstående behandling bevarer man hørrens smukke struktur og slidstyrke.
 
Uld


Vask produkterne i maskine på uldprogram med uldvaskemiddel. (Programmet med symbolet hånd og balje). Når du tager tøjet ud af maskinen efter centrifugeringen, der er en del af uldprogrammet, glatter du det med hænderne, og lægger det fladt til tørre på et håndklæde natten over.

 

Hvis du har en ældre maskine uden et moderne uldprogram, må du vaske produkterne i hånden, men de nyere uldprogrammer er faktisk mere skånsomme end håndvask. Ved håndvask vrid da ikke tøjet, men tryk vandet ud og glat det med hænderne, inden du lægger det fladt til tørre på et håndklæde
 
Undgå kraftig strygning. Damp evt. sømmene med et dampstrygejern uden at jernet presses mod stoffet.

Haugland Collection  •  Tinggade 23, 8830 Løvel  •  Tlf.: 86 69 92 59  •  E-mail: info@hauglandcollection.dk